Hedebodragter

1820 e.kr.

Forskellige gårde på Vestegnen

I 1800-tallet var der ingen skov på Hedeboegnen; trekantsområdet mellem Køge, Roskilde og København. Hede betyder skovløst land. Til gengæld var jorden Danmarks bedste, og de gode produkter fra gårdene på egnen, gjorde mange af bønderne velhavende.

Når de tog til markedet for at sælge korn, grøntsager, æg og andre varer, blev de genkendt på hedebodragten, og så vidste kunderne, at varerne var af god kvalitet. Kvinderne solgte også deres berømte hedebosyninger. Smukt håndarbejde, der viste, at de havde folk til at lave det hårde arbejde på gården, og selv kunne hengive sig til rolige sysler.

Når jorden var så frugtbar, mente man, at det samme måtte gælde kvinderne. Derfor blev kvinder fra Hedeboegnen ”headhuntet” som ammer. Når de selv havde spædbørn og mælk i brysterne, kunne de tjene penge på også at amme velhavnede københavnske borgeres børn.

Dragterne i udstillingen har tilhørt forskellige mennesker på Vestegnen. De boede på Poppelminde, Højstedgård og ”Jørgen Hansens gård". Den ældste del er mandens vest. Den er fra ca. 1820.